Alvorlig sygdom, skilsmisse, delebørn, dødsfald og mange andre situationer kan udløse, at en familie har ”ondt” og har brug for hjælp.
Jeg arbejder med kernefamilien, hvilket i dag har flere mulige sammensætninger. Overordnet er det indeholdt i, at det er den centrale kerne med forældre og barn/børn. Det forekommer også, at en storfamilie har et fælles problem. Så tages den derfra.
Det kan være meget svært for en familie at turde fortælle om, hvad det er som gør så ondt, og få sat ord på sine behov.Børn er meget sårbare, og meget afhængige af de mennesker og de omgivelser de fødes ind i. Børn kan ikke selv sige fra.
De er ubeskyttede og sårbare.
Børn har krav på kærlighed, omsorg og beskyttelse for at få en sund opvækst. Voksne kan selv vælge til og fra. De har muligheden for at træffe egne beslutninger. De har erfaring og viden til at træffe nye valg som muliggør positiv vækst. Er det den ene forældre som f.eks. har været alvorlig syg – eller er det lige nu – så er det meget svært at være en del af en familie.
Det er vigtigt, at hele familien lærer at tackle de svære situationer.
Og huske: At når én i familien er syg, er det ikke hele familien som er syg. Derimod skal hele familien være med til at få familien til at fungere igen. Familien arbejder med at sige til og fra – mærke i sin egen mave, hvad der er rigtig eller forkert.Turde være positiv og hjertelig.
At det føles trygt og godt at vise sig selv og andre, at der er ærlig overensstemmelse mellem det man tænker, siger og gør.
Alle har krav på en omsorgsfuld og kærlig plads i familien for at kunne udvikle sig og have identitet som et helt menneske.
Terapiformen er den kognitive psykoterapi.
